

Skruedybel Ejot STR-U. Der findes tynde EPS-rondeller til lukning af dyblens skruehul - alternativt bruges PU-skum.


Efter dybling klar til netpuds..

Først påføres underpuds.

I underpuds nedlægges et net og underpuds afsluttes.

Mur med hvid tyndpuds fra sokkel og op.

Færdigt arbejde.
PF - Phenolic Foam / Hårdt FenolskumPF har den bedste isoleringsevne af alle celleplast. Lamda-værdien er kun 0,022W/mK . Det vil sige, at 5 cm PF isolerer ligeså godt som 9 cm Rockwool.
Hårdt fenolskum er et hårdt, men også meget sprødt materiale. Det kan pulveriseres med hånden. Det er grunden til at det frarådes at bruge slagdybler til befæstigelse udvendigt på mur. I stedet benyttes skruedybler, der formentlig kan trækkes mere skånsomt an.
PF benyttes ikke i kontakt med jord eller under terræn. Her benyttes i stedet PIR med Lambda på 0,026 W/mK. Fugtig isolering mister isoleringsevnen og PF kan blive plaskvåd.
PF fremstilles af Kingspan Insulation BV. I UK forhandles det af Kingspan som Kooltherm K5 EWB. Det forhandles ikke i Danmark. I Tyskland forhandles det af flere firmaer under eget navn:
- - Saint Gobain Weber Broutin (weber.therm RS 022 Fassade plus ultra)
- - Sto AG (Sto-Resol-Dämmplatte Top22)
- - Baumit Bayosan (XS 022 Fassade)
- - Sakret (Compact Dämmplatte WLG 022)
- - Caparol (Capatect PF-Fassadedämmplatte)
Klæber. PF-plader opsættes i en klæbermørtel.. Klæber har især til formål at udlignes ujævnheder i murværket samt fastholdelse af pladerne under dyblingen. Permanent fastholdelse til underlaget sker ved dybling. Klæbermørtelen skal hærde til næste dag før dybling.
Dybling. Fastholdelse til underlaget sker ved dybling og til PF benyttes skruedybler (Til plader tyndere end 50 mm er overdelen på skruedybler er for lang. I stedet benyttes slagdybler.). Der udskæres kun undersænkede huller i PF-plader på over 8 cm tykkelse. Ved tyndere plader undersænkes dyblerne ikke.
Netpudsning Puds på isoleringsmaterialer er langt mere udsat for overophedning af sol end puds direkte på mur. Den anvendte puds skal derfor være tilsat fiberforstærkning og/eller polymere plast og desuden armeres med et net. Nettet trykkes ned i det første lag våde puds og der glattes efter og sådan at nettet ligger i den øverste tredjedel af pudslaget.
Slutpuds. Når netpudsen er hærdet pudses vægen færdig med samme mørtel. Det simpleste er, at slutte arbejdet med denne puds.
Toppuds. Pudsen kan imidlertid raffineres ved at påføre en farvet toppuds eller strukturpuds og der er mange muligheder for materialevalg - f.eks. silikoneharzpuds (kan også bruges på sokkel), silikatpuds, strukturpuds kun egnet til facade.
Tilbehør. Til forstærkning af murhjørner, murkroner og ved døre- og vinduesåbninger og ved afslutning af puds findes hjørneprofiler med påsat net. [PVC-profil med selvklæbende monteringskant må ikke anvendes]. Til overfals benyttes benyttes hjørnelister med net og drypkant. Profilerne sættes op i pudsen inden fuldarmering med net. Til skarp adskillelse mellem pudsflader f. eks. mellem sokkel og facade findes pudsafgrænsningsprofiler med opkant. Skarpe afgrænsninger kan også udføres med alm. malertape. Ved isolering mod andre bygningsdele anvendes selvklæbende fugetætningsbånd.
Revner mellem isoleringspladerne og evt. skader udfyldes med PU-skum. PU-skum kan også benyttes til at udfyldes skruekanalen i dybler og mindske kuldebroen.
Isoleringen kan ikke bære befæstigelse af nogen art. Befæstigelse kan kun ske i skruefaste stabilt forankrede klodser opsat i udsparing i isoleringen forinden pudsning.
Vejledninger:BASF- HECK - Multitherm PH -
slides.
(21 sider)
Kingspan - Håndtering af PF-plader. (2 sider)
Weber weber.therm ultra plus 022 (31 sider)
- Klæbning. Mørtel tør til klæbning: 5 kg/m2 [Forbrug Weber multi 292 klæbe- og armeringsmørtel: 1,1 kg/mm/m² ]
- Underpuds / netpuds. Mørtel tør til armerings (netpuds): 6 kg/m2 [Forbrug weber serpo 261 EF fiberpuds: 1,5 kg pr. mm lagtykkelse ]
- Overpuds. Der kan bruges samme mørtel til det hele - klæbning, armering og overpuds [Forbrug weber serpo 261 EF fiberpuds: 1,5 kg pr. mm lagtykkelse ]
- Toppuds med farve og struktur: Mørtel færdigblandet til slutpuds: 3 kg/m2 - lidt mindre, hvis der anvendes tørmørtel [Forbrug Weber.pas 461 silikatpuds: 2,4 kg/m²]
- Armeringsnet: 1,1 m2/m2 - 10 cm overlap
- Skruedybler: 4 per plade á 0,4 x 1,2 m ~ 8 stk/m2 + lidt ekstra til kanter.
- Primer eller universalgrunder: 0,1 - 0,3 l/m2 - anvendes ved behov. [Overflødig ved systemløsning udført i een arbejdsgang på teglstensmur.]
Brandklasse. Selve PF-pladerne er i Euroklasse C,s2,d0. I den forskriftsmæssige udførelse med klæbning, dybling og pudsning lever systemet i sin helhed op til Euroklasse B,s1,d0 (i anvendelse).