ENERGY SEARCH:
TRANSLATE:
ENERGY INDEX
I sin nye bog ”Klima og Kosmos” (2007) slutter Henrik Svensmark forordet af med følgende sætning: ”Vi vil råde vores venner og læsere til at nyde den globale opvarmning, mens vi stadig har den”.
Naboen miljøhæler?
Din nabo er givetvis et pænt og ordentligt menneske og ganske uvidende om den frygtelige forurening, som netop han er skyld i. Center for Energi, Miljø og Sundhed oplyser, at 1700 danskere hvert år dør på grund af luftforurening fra fossile brændsler. Andre 1700 gør industri og landbrug det af med. Lægger man dertil forurening forbundet med udvinding og transport af kul og olie, overgår den samlede forurening som naboen er skyld i al forstand - det er vel derfor han befinder sig i lykkelig uvidenhed.
Nej, han er glad, fordi han kan fyre huset op for titusinde kroner til fjernvarme - det er billigt siger han. Han glemmer blot at omkostningerne ved samproduktion på kraftvarmeværker ikke fordeles på varme og el efter energiindhold og at elforbrugerne betaler for, at han kan varme sit hus op billigt. Og han drømmer ikke om at betale for forureningen - det overlader han ubekymret til andre.
Det er for øvrigt den samme nabo, der brænder 10.000 kWh flybrændstof af for at flytte familien til Thailand i ferien - og lige så meget for at få dem hjem igen.
I sin nye bog ”Klima og Kosmos” (2007) slutter Henrik Svensmark forordet af med følgende sætning: ”Vi vil råde vores venner og læsere til at nyde den globale opvarmning, mens vi stadig har den”.
Naboen miljøhæler?
Din nabo er givetvis et pænt og ordentligt menneske og ganske uvidende om den frygtelige forurening, som netop han er skyld i. Center for Energi, Miljø og Sundhed oplyser, at 1700 danskere hvert år dør på grund af luftforurening fra fossile brændsler. Andre 1700 gør industri og landbrug det af med. Lægger man dertil forurening forbundet med udvinding og transport af kul og olie, overgår den samlede forurening som naboen er skyld i al forstand - det er vel derfor han befinder sig i lykkelig uvidenhed.
Nej, han er glad, fordi han kan fyre huset op for titusinde kroner til fjernvarme - det er billigt siger han. Han glemmer blot at omkostningerne ved samproduktion på kraftvarmeværker ikke fordeles på varme og el efter energiindhold og at elforbrugerne betaler for, at han kan varme sit hus op billigt. Og han drømmer ikke om at betale for forureningen - det overlader han ubekymret til andre.
Det er for øvrigt den samme nabo, der brænder 10.000 kWh flybrændstof af for at flytte familien til Thailand i ferien - og lige så meget for at få dem hjem igen.
60'er hus nu i energiklasse A1. Energiforbruget på Højdedraget toppede i 1970 med 63.700 kWh/år - heraf
56.600 i form af fyringsolie. Så kom oliekrisen og derefter det ene tiltag
efter det andet for at bringe forbruget ned. Nu 40 år senere er vi
endt op med et hus i lavenergiklasse A1, 262 m2 opvarmet areal og en varmeregning på under
8.000 kr. per år. De penge bliver brugt til at købe grøn strøm på
3-årige kontrakter. En lille snes år lavede vi også strøm på egne vindmølleanparter. Nu er vindmøllerne solgt og vi leder efter nye anparter.
Udbyttet af de termiske solpaneler er for ringe, fordi vi ikke kan afsætte overskudsvarmen om sommeren. De er derfor nedtaget. Kombination af solceller og varmepumpe er termiske paneler overlegen. Nok optager termiske paneler op mod 50% af solindfaldet mod kun 15% i solceller, men strøm kan drive en varmepumpe, der mere end genvinder forskellen - og så kan overskudsenergi endda afsættes på nettet. Om sommeren yder varmepumpen nemlig henved fem gange flere varmekalorier end den mængde strøm, den forbruger.
Water Vapor Rules the Greenhouse System
Source: www.geocraft.com, January 10. 2003
Just how much of the "Greenhouse Effect" is caused by human activity?
It is about 0.28%, if water vapor is taken into account -- about 5.53%, if not.
This point is so crucial to the debate over global warming that how water vapor is or isn't factored into an analysis of Earth's greenhouse gases makes the difference between describing a significant human contribution to the greenhouse effect, or a negligible one.
Water vapor is 99.999% of natural origin. Other atmospheric greenhouse gases, carbon dioxide (CO2), methane (CH4), nitrous oxide (N2O), and miscellaneous other gases (CFC's, etc.), are also mostly of natural origin (except for the latter, which is mostly anthropogenic).
Human activites contribute slightly to greenhouse gas concentrations
through farming, manufacturing, power generation, and transportation.
However, these emissions are so dwarfed in comparison to emissions from
natural sources we can do nothing about, that even the most costly efforts
to limit human emissions would have a very small-- perhaps undetectable--
effect on global climate.
Hvorfor bliver det ikke varmere?
Siden1998 er det ikke blevet varmere. Og nu viser tallene for 2008,
at temperaturen i år falder ca. 0,1 grad i forhold til sidste år. Den
skrumpede havis ved Nordpolen breder sig påny. Hvorfor vil klimaet ikke
følge IPCC's modeller?.
Istider og mellemistider veksler med en ca. 100.000 årig cyklus. Den lune periode, vi oplever skal nok holde vores tid ud, men lune perioder er kortvarige i det lange perspektiv.
<< Temperaturkurven er baseret på forholdet mellem radioaktive ilt isotoper i fossilt plankton.(U.S. Global Change Research Information Office)
Based on the analysis of entrapped air from ice cores extracted from permanent glaciers from various regions around the globe, it has been demonstrated that global warming began 18,000 years ago, accompanied by a steady rise in atmospheric carbon dioxide. What caused this phenomenon is a matter of ongoing debate. Clearly, though, global warming and rising CO2 levels in Earth's atmosphere started long before the industrial revolution (www.geocraft.com).Noget tyder på at varmere vejr frigiver mere kuldioxyd fra havvand og forklarer hvorfor stigningen i kuldioxyd nok følger temperaturen, men halter efter. Forbrug af fossilt brændstof giver i dag et lille, men måleligt, tilskud til luftens indhold af kuldioxyd og der er stærke politiske kræfter - bl.a. i FN - for at tillægge dette stor betydning. En betydning, som det for hvert år, der går, bliver sværere og sværere for IPCC at eftervise. Ved at indregne kendte rytmer i vort solsystem - mælkevejen inklusive - kunne IPCC's klimamodel bringes i bedre overensstemmelse med virkeligheden, men en sådan politisk koldbøtte lader vente på sig.
Atmosfæren
indeholder ca. 1% vanddamp, hvilket er den alt dominerende drivhusgas.
Selvom mængden varierer efter tid, sted og temperatur, antages den gennemsnitlige
mængde uændret siden industrialiseringen begyndte. Summen af atmosfærens
kuldioxyd over tid og den gennemsnitlige vanddamp er vist i grafen.
Vanddamp fortættes desuden til skyer, der er ligeså betydningsfulde for drivhuseffekten omend med modsat fortegn.
IPCC har valgt, at se bort fra såvel vanddamp som skyers bidrag til drivhuseffekten. Det samme gør Kyotoprotokollen, der kun omhandler:
1. Carbon dioxide (CO2)
2. Methane (CH4)
3. Nitrous oxide (N20)
4. Hydrofluorocarbons (HFCs)
5. Perfluorocarbons (PFCs)
6. Sulphur hexafluoride (SF6)
IPCC og med dem mange nationale politikere har valgt at sætte kikkerten for det blinde øje. Ikke sært, at det kniber at få virkeligheden til at matche forudsigelserne.