Det er ikke menneskenes, men solens skyld, at klimaet ændrer sig, mener dansk forsker.
|
|
Hovedparten af den internationale forskningsverden taler om, hvor stor indflydelse udledningen af de såkaldte drivhusgasser har haft på den globale opvarmning af kloden.
Seniorforsker Henrik Svensmark fra Dansk Rumforskningsinstitut mener, at en væsentlig del af opvarmningen kan være en effekt af solens påvirkning af vores skysystemer gennem solens indflydelse på den såkaldte kosmiske stråling. Har Svensmark ret, kan den altdominerende teori om drivhuseffekten blive reduceret til en biting i den globale sammenhæng.
Han har nu fået regeringens blå stempel af sin forskning i form af en ekstrabevilling på finansloven på i alt 12 mio. kr. over de næste fire år.
Derfor vil der nu komme gang i det avancerede reaktionskammer i kælderen under Dansk Rumforskningsinstitut, hvor forskerne vil forsøge at simulere, hvordan solens aktivitet påvirker dannelsen af skyer oppe i atmosfæren. Især dannelsen af de lavtliggende skyer hænger ifølge Svensmark nøje sammen med variationer i solens magnetfelt, som påvirker den kosmiske stråling.
Allerede i løbet af to-tre måneder venter forskerne at kunne indlede de eksperimenter, der - muligvis - vil vise, at det er ændringer i solens aktivitet, der er hovedansvarlig for den globale opvarmning. 2003 tegner således til at blive det næstvarmeste år, der nogensinde er målt på kloden.
»Vi kan ikke lave observationer i selve atmosfæren, da vi ikke her kan kontrollere de forskellige processer. Derfor skal det foregå i et testkammer,« lyder forklaringen fra den danske forsker.
Gæsteophold
Hovedessensen i forsøgene er at få klarlagt, hvordan de ioner, som er produceret i atmosfæren af den kosmiske stråling, er med til at skabe aerosoler og dermed danne skyer.Henrik Svensmark og hans kolleger vil samtidig kombinere deres laboratorieforsøg med observationer af skyer og klimaudvikling fra satellitter, boringer i indlandsisen, bundprøver fra oceanerne samt geologiske undersøgelser.
Planen er desuden at etablere et såkaldt Forskningscenter for Sol og Klima ved Dansk Rumforskningsinstitut, hvor forskere fra andre institutioner i både ind- og udland skal kunne komme på gæsteophold.
For knap tre år siden var alt gjort klar til at gennemføre et omfattende internationalt forsøg til afprøvning af Svensmarks teorier ved det schweiziske institut CERN. Men så fik dårlig økonomi sat en bremse for projektet, der i dag er taget af programmet.
Derfor er teorierne ikke afprøvet i virkeligheden.
Også i Danmark har det været svært at skaffe de nødvendige midler, fortæller Henrik Svensmark. Han gik derfor til de borgerlige politikere i Folketingets Videnskabsudvalg med sin anmodning om at få flere penge til sin forskning.
»Det var ikke muligt at finde pengene inden for Dansk Rumforskningsinstituts budget. Derfor lavede vi et oplæg, hvor vi beskrev projektet, som vi så afleverede til forskningsordførerne for Dansk Folkeparti, Venstre og de konservative. Jesper Langballe (DF) reagerede som den eneste og har siden været på besøg for at se, hvad vi arbejder med,« fortæller Henrik Svensmark.
»Bevillinger til projekter som mit er forsvindende små i forhold til mere traditionel klimaforskning, måske fordi man opfatter det, vi laver, som meget kontroversielt,« lyder det fra Svensmark.
Svensmark har de seneste to år fået i alt 1,1 mio. kr. fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.