Solpaneler for vand og strøm

Home

Udsigt mod sydvest.

Solcelleanlæg. (Click på ikoner for større billeder)

Vi lavede kontrakt med EnergiMidt A/S om opsætning af 32 stk BP 5170S á 170 Wp (Total: 41m²; 5,44 kWp). Der medleveredes 2 stk Fronius invertere (vekselrettere) type "Sunrise Maxi with ENS". Opsætningen blev udført af BP Solar september 2004. Pris: 275.000 DKK. Egenbetalingen udgjorde 165.000,00 kr. - resten er statsstøtte. Ydelsen har vist sig at ligge på 4.000 - 4.500 kWh/år i alt. Det har bragt huset i energiklasse A1 - lavenergi.

<<< Facade mod sydvest (have). << Facade mod nordøst (vej). < Luftfoto. Tegl udskiftes med kobber. (Teglet har ligget knap 15 på nordsiden og 30 på sydsiden. Begge sider var tjenlige til udskiftning).

Taget hælder 45^o mod sydvest. Tagfladen måler 14 m x 8 m. Ny tagbeklædning er 22 mm krydsfiner oplagt på eksisterende lægter + glidepap + kobber samlet med opstående false.

Ydelsen forventes at blive 80-100 kWh årligt pr. m² ~ 3700 kWh/år i alt ~ 5200 kr/år ~ 3% p.a. (Afkastet er skattefrit og modsvarer et tilsvarende afkast før skat på henved det dobbelte). Afkastet kan ikke hamle op med afkast fra vindmøller (14% p.a. taxfree), men forskellen forventes mindsket som følge af stigende elpriser.

Overskudsstrøm fra et solleanlæg trækker måleren baglæns. Elforsyningsselskaberne accepterer anlæg op til 6 kWp. (p står for "peak")

Termiske Solpaneler.

En sydvestgående lav fløj skærer sig ind i tagfladen på hovedhuset. På den lave fløj med 15^otaghældning mod sydøst er oplagt 18 m² termiske solpaneler. Disse paneler sørger for varmt vand og opvarmning i hele sommerhalvåret.

Huset opvarmes i vinterhalvåret med en luft-til-vand varmepumpe. Derfor er årsforbrug af strøm højere end gennemsnit for eenfamiliehuse. I sommerhalvåret sørger termiske solpaneler for varme og varmt vand.

Vindmøllelaug.

Vore vindmøller er afhændet. De ejedes af et vindmøllelaug, hvor vores andel producerede 35.000 kWh årligt i gennemsnit. Efter 17 år fik vi et tilbud, som vi ikke kunne sige nej til. I stedet køber vi nu såkaldt grøn energi på 3-års kontrakt hos et af elselskaberne.

Valg af Tagbeklædning:

De dage er forbi, hvor tegl kunne holde i hundrede år. På nordsiden var vores vingetegl tjenlig til udskiftning for anden gang på 15 år. Deponering af den kasserede tegl er dyr og på sigt uholdbar. Cementkopier holder længere, men er udsat for algevækst på nordvendte tage. Eternit holder i følge fabrikken 25-35 år, men ser herrens ud, når det lakker mod enden. Lakerede stålplader, der har afløst de gammeldags pandeplader holder næppe længere end eternit. Italienske keramiske skiferplader lover godt, men vi kender ikke levetiden i vort klima og så er de tungere end tegl. Holdbarheden for metaltage er i størrelsesordenen: bly 100-200 år, zink 35 år, kobber 100-200 år, rustfrit stål 1000 år.

Med baggrund i kemisk procesindustri er det nærliggende at tænke rustfrit og især i rustfrit stål. Den høje andel af krom kan i overfladen lokkes til at danne forskellige farver, der vel at mærke ikke forgår som maling, men som holder lige så længe som det rustfrie stål - og det vil sige i tusind år.

Valget faldt på et traditionelt kobbertag med anvendelse af forprofilerede baner.

Solcellerne skal isoleres galvanisk fra underlaget. Til formålet er designet en vugge af 8 mm PVC-plade med udskæring for solcellestativet. Vuggen bærer stativ for solpaneler og danner samtidig galvanisk adskillelse mellem aluminiumstativet og kobberbanerne. Vuggen opspændes med kobberlasker på de opstående false. 2 stk 12 mm rustfri bolte trækkes an med 35 Nm og opnår derved en bæreevne på hver 80 kg. Der placeres 4 rækker af disse vugger og fæstnet til hveranden opstående fals.

Spændingsrækken.

Metaltage gør spændingsrækken aktuel. I spændingsrækken er stoffer placeret efter deres evne til afgive elektroner: K, Ba, Ca, Na, Mg, Al, Zn, Fe, Pb, H, Cu, Hg, Ag, Pt, Au .Går man mod venstre i spændingsrækken stiger et metals tilbøjelighed til at afgive elektroner og tæres. Jo større afstand i spændigsrækken jo større tæring. Om metallet rent faktisk tæres, afhænger dog også af dets evne til at passivere. Brint er ikke et metal, men metallerne til venstre kan reagere med syre og danne hydrogen. De til højre kan ikke og betegnes derfor som ædle metaller.

Til tagdækning er denne version af spændingsrækken mere brugbar: zink, aluminium & legeringer, stål, støbejern, kobber & legeringer, rustfrit stål. Regnvand fra et kobbertag vil eksempelvis tære et støbejernsnedløbsrør og selvsagt også en zinktagrende. Kobber og rustfrit stål ligger tilstrækkelig tæt til at være tolerante, blot miljøet ikke er for agressivt. Bly og kobber er også forligelige, fordi bly inaktiveres af vejrliget.

Eksempler på tagbeklædning med shingles i rustfrit stål og kobber:

8 mm PVC vugger bærer alu-skinnerne, som solpanelerne hviler på. Samtidig danner de galvanisk adskillelse mellem aluminium og kobber. Vuggerne er lasket på de opstående false.

Laske til opspænding på opstående fals. Bemærk, at lasken ikke klemmer på nederste halvdel af falsen og derved ikke hæmmer banernes frie temperaturbevægelser.

Huset på Højdedraget 3:

Ny tagbeklædning 2004: Eksiterende tegl fjernes og 22 mm krydsfiner oplægges på eksisterende lægter. Hele taget beklædes med glidepap (DÖR Delta-Trela) og 0,7 mm kobber oplagt i forprofilerede baner med opstående false. Udluftning til undertag sker via rygning.

På en tilbygning er oplagt 18 m² termiske solpaneler. Disse paneler forsyner huset med varme og varmt vand i sommerhalvåret. I kølige efterårs- og forårsmåneder suppleres med varmepumpe og i den helt kolde vintertid kan yderligere et oliefyr træde til (flere år i træk har vinteren dog været så mild, at oliefyret slet ikke været i drift). Når solen er stærk nok til at drive de termiske solpaneler frakobles varmepumpen automatisk.

I 2009 besluttedes nedtagning af de termiske solpaneler for at give plads for et nyt eksperimentelt
Varmepumpen har et godt bytteforhold. Den giver typisk 3 gange så megen energi fra sig til centralvarmeanlægget, som den fødes med i form af strøm.

Med programmet "Rockwool Energy Ver. 3.4" er energirammen beregnet for 228 m² boligareal med stigende areal termiske solpaneler (solvarme) hhv. solceller samt for kombinationen af stigende areal af solvarme + 40 m² solceller.
Hver kvadratmeter solceller bidrager lineært til energirammen med 1,14 kWh/m² boligareal.
Det første solvarmepanel på 3 m² bidrager med 2,6 kWh/m² . De næste 3 m²bidrager med 1,47 kWh/m², hvilket stadig er mere end et tilsvarende solcelle-panel. Et tredje panel på 3 m² bidrager kun med 0,77 kWh/m² og derefter falder bidraget støt til 0,1 kWh/m² for hver yderlige kvadratmeter solpanel.

Hvis plads er begrænsende, opnås den største reduktion i energirammen med ca. 6 m² solvarme og yderligere reduktion opnås mest fordelagtig med solceller. Tages investeringen i betragtning, er det bedre at nøjes med solceller alene. 10 m² solceller giver samme bidrag til energirammen som de første 6 m² solvarme.