Solcelleanlæg. (Click på ikoner for større billeder)
Vi lavede kontrakt med EnergiMidt A/S om opsætning af 32 stk BP 5170S á 170 Wpeak (Total: 41m2; 5,44 kWpeak). BP Solar udskiftede dem senere med 32 stk BP4165N á 165 Wpeak (Total 5,28 kWpeak). Der medleveredes 2 stk Fronius invertere (vekselrettere) type "Sunrise Maxi with ENS". Opsætningen blev udført af BP Solar september 2004. Pris: 275.000 DKK. Egenbetalingen udgjorde 165.000,00 kr. - resten er statsstøtte. Ydelsen har vist sig at ligge på 4.250 kWh/år i gennemsnit. Det har bragt huset i energiklasse A1 - lavenergi.
<<<
Facade mod sydvest (have). << Facade mod nordøst (vej). < Luftfoto.
Tegl udskiftes med kobber. (Teglet har ligget knap 15 år på nordsiden og
30 år på sydsiden. Begge sider var tjenlige til udskiftning).
Taget hælder 45o mod sydvest. Tagfladen måler 14 m x 8 m. Ny tagbeklædning er 22 mm krydsfiner oplagt på eksisterende lægter + glidepap + kobber samlet med opstående false.
Afkastet er skattefrit og modsvarer et tilsvarende afkast før skat på henved det dobbelte. Afkastet kan ikke hamle op med afkast fra vindmøller, men forskellen forventes mindsket som følge af stigende elpriser.
Overskudsstrøm fra et solleanlæg trækker måleren baglæns. Elforsyningsselskaberne accepterer anlæg op til 6 kWp peak ydelse
Termiske Solpaneler.
En
sydvestgående lav fløj skærer sig ind i tagfladen på hovedhuset. På
den lave fløj med 15o taghældning mod sydøst er oplagt 21
m2 termiske solpaneler. Disse paneler sørger for varmt vand
og opvarmning i hele sommerhalvåret. Ydelsen om sommeren kunne
desværre ikke udnyttes. Da varmepumpe har meget høj ydelsesfaktor
netop i sommerhalvåret, er den billigere i drift end de termiske
solpaneler og de blev derfor nedtaget i 2007.
Huset opvarmes i vinterhalvåret med en luft-til-vand varmepumpe. Derfor er årsforbrug af strøm højere end gennemsnit for eenfamiliehuse.
Vindmøllelaug.
Vore vindmøller er afhændet. De ejedes af et vindmøllelaug, hvor vores
andel producerede 35.000 kWh årligt i gennemsnit. Efter 18 år fik vi
et tilbud, som vi ikke kunne sige nej til. I stedet køber vi nu såkaldt
grøn energi på 3-års kontrakt hos et af elselskaberne.
Valg af Tagbeklædning:
De dage er forbi, hvor tegl kunne holde i hundrede år. På nordsiden var vores vingetegl tjenlig til udskiftning for anden gang på 15 år. Deponering af den kasserede tegl er dyr og på sigt uholdbar. Cementkopier holder længere, men er udsat for algevækst på nordvendte tage. Eternit holder i følge fabrikken 25-35 år, men ser herrens ud, når det lakker mod enden. Lakerede stålplader, der har afløst de gammeldags pandeplader holder næppe længere end eternit. Italienske keramiske skiferplader lover godt, men vi kender ikke levetiden i vort klima og så er de tungere end tegl. Holdbarheden for metaltage er i størrelsesordenen: bly 100-200 år, zink 35 år, kobber 100-200 år, rustfrit stål 1000 år.
Med baggrund i kemisk procesindustri er det nærliggende at tænke rustfrit og især i rustfrit stål. Den høje andel af krom kan i overfladen lokkes til at danne forskellige farver, der vel at mærke ikke forgår som maling, men som holder lige så længe som det rustfrie stål - og det vil sige i tusind år.
Valget faldt på et traditionelt kobbertag med anvendelse af forprofilerede baner.
Solcellerne skal isoleres galvanisk fra underlaget. Til formålet er designet en vugge af 8 mm PVC-plade med udskæring for solcellestativet. Vuggen bærer stativ for solpaneler og danner samtidig galvanisk adskillelse mellem aluminiumstativet og kobberbanerne. Vuggen opspændes med kobberlasker på de opstående false. 2 stk 12 mm rustfri bolte trækkes an med 35 Nm og opnår derved en bæreevne på hver 80 kg. Der placeres 4 rækker af disse vugger og fæstnet til hveranden opstående fals.
Spændingsrækken.
Metaltage gør spændingsrækken aktuel. I spændingsrækken er stoffer placeret efter deres evne til afgive elektroner: K, Ba, Ca, Na, Mg, Al, Zn, Fe, Pb, H, Cu, Hg, Ag, Pt, Au .Går man mod venstre i spændingsrækken stiger et metals tilbøjelighed til at afgive elektroner og tæres. Jo større afstand i spændigsrækken jo større tæring. Om metallet rent faktisk tæres, afhænger dog også af dets evne til at passivere. Brint er ikke et metal, men metallerne til venstre kan reagere med syre og danne hydrogen. De til højre kan ikke og betegnes derfor som ædle metaller.
Til tagdækning er denne version af spændingsrækken mere brugbar: zink, aluminium & legeringer, stål, støbejern, kobber & legeringer, rustfrit stål. Regnvand fra et kobbertag vil eksempelvis tære et støbejernsnedløbsrør og selvsagt også en zinktagrende. Kobber og rustfrit stål ligger tilstrækkelig tæt til at være tolerante, blot miljøet ikke er for agressivt. Bly og kobber er også forligelige, fordi bly inaktiveres af vejrliget.| 8 mm PVC vugger bærer alu-skinnerne, som solpanelerne hviler på. Samtidig danner de galvanisk adskillelse mellem aluminium og kobber. Vuggerne er lasket på de opstående false. |
Med programmet "Rockwool Energy Ver. 3.4" er energirammen beregnet for 228 m2 boligareal med stigende areal termiske solpaneler (solvarme) hhv. solceller samt for kombinationen af stigende areal af solvarme + 40 m2 solceller.
Hver kvadratmeter solceller bidrager lineært til energirammen med 1,14 kWh/m2 boligareal.
Det første solvarmepanel på 3 m2 bidrager med 2,6 kWh/m2 . De næste 3 m2 bidrager med 1,47 kWh/m2, hvilket stadig er mere end et tilsvarende solcelle-panel. Et tredje panel på 3 m2 bidrager kun med 0,77 kWh/m2 og derefter falder bidraget støt til 0,1 kWh/m2 for hver yderlige kvadratmeter solpanel.
Hvis plads er begrænsende, opnås den største reduktion i energirammen med ca. 6 m2 solvarme og yderligere reduktion opnås mest fordelagtig med solceller. Tages investeringen i betragtning, er det bedre at nøjes med solceller alene. 10 m2 solceller giver samme bidrag til energirammen som de første 6 m2 solvarme.