Højdedraget
FAMILY SEARCH:
TRANSLATE:
FAMILY INDEX


Søndersiggaard
Søndersiggaard, Vis stort kort

Højdedraget
Huset paa Højdedraget set fra syd.
Huset blev opført i 1961 i gule sten efter arkitektforeningens tegninger. I 1966 tilbyggedes stuefløjen til venstre og i 1976 blev der sat nyt tag med høj rejsning og loftetagen indrettet.

HØJDEDRAGET

Tæt øst om Skanderborg rejser et højdedrag sig. Her gjorde isranden sit længste ophold under afsmeltningen efter sidste istid og efterlod den østjyske israndslinje, Harders israndslinje. Netop ved Skanderborg fremtræder den markant og hæver sig stejlt fra det smalle flade forland, vi kalder Næsset og som afgrænser søen mod nordøst. Søen er en del af den tunneldal, der videre udover Mossø ledte smeltevandet ud i Gudenaasystemet. Søens dybdeprofil bærer stadig præg deraf. Store dødisomraader har bidraget til bratte spring i vanddybderne. Vandspejlet ligger godt 20 meter over havet og endnu godt 30 meter højere strækker højdedraget sig øst om søen. Flere steder er skrænten gennembrudt, hvor vandstrømme har bortskaaret skarpe kiler. Uopdyrkelige, har disse kiler faaet lov at staa i skov. Højdeforskellen har været ideel for placering af en vandmølle, Skvætmølle, men ellers har arealet ikke fristet til særlig udnyttelse, før byen i 1950’erne gjorde et energisk forsøg paa at udmønte den naturskønne beliggenhed til placering af et nervesanatorium i konkurrence med Vejle. Skanderborg tabte dette løb, men søgte at vinde et nyt ved at udstykke omraadet til boligformaal. Skulle man forlade det aabne land og bo bymæssigt, kunne noget bedre sted næppe findes.

[<< Udsigt fra huset mod syd over Skanderborg sø.
Midt i billedet ses Æbelø med Ejer Bavnehøj i horisonten bag ved].

VOKSEVÆRK I BYEN. Nede i byen stod tiden nærmest stille. Et enkelt hus blev bygget i ny og næ. Udviklingen syntes at gaa Skanderborg forbi, og ingen begræd det. Om vinteren lejede Nete og hendes søster Ruth sig ind i en lille loftslejlighed ned i byen. Der indrettede de sig en vinterstation, mens de eftermiddag og aften vinteren igennem underviste i kjolesyning i amtets mange husmoderforeninger. Om sommeren fortrak de, men lejen var saa beskeden, at det kunne gaa an at holde lejligheden disponibel til næste sæson.

Hvor man end boede i byen, var der ikke langt til skov og vand og med den fremvoksende privatbilisme var beskæftigelse ogsaa indenfor rækkevidde. Aarhus laa kun 20 km borte med sit glubende behov for den ny tids teknikere og funktionærer. Ogsaa Horsens og Silkeborg kunne naas. Bilen var ved at blive folkeeje og drivmidlet var billigt. Da hele efterkrigstidens oparbejdede, ja næsten indestængte behov og formaaen havde modnet sig og i 60'erne formelig eksploderede i aktivitet og vækst, saa kunne de største byer knap klare presset. I flere byer indførtes midlertidige byggestop for at aflaste trykket. Det skete ogsaa i Aarhus og hele den boligsøgende strøm af tilflyttere vendte sig mod oplandskommunerne, heriblandt Skanderborg. Den lille halve snes byggegrunde, som byen saa forsigtigt havde udstykket paa Højdedraget og som det ene aar afsattes saa trevent, at man troede dem usælgelige, blev det næste aar saa efterspurgte, at der i største hast maatte udstykkes flere med op til hundrede paa venteliste. Dette boom mere end fordoblede indbyggertallet det næste tiaar og ebbede først ud med 70'erne. Denne skare af "nye" udgjorde en ny klasse. De bestred nye funktioner i den offentlige forvaltning, i handel og industri og kun faa havde hjemstavn paa egnen.

HUSET. Aarene med Skanderborg som vinterstation og den lille loftslejlighed havde givet os tilknytning til Skanderborg. 1959 blev Nete sommeren over og drev systue i lejligheden, mens jeg aftjente værnepligt ved flyvetropperne i Karup. Lejen var kun 70 kr. per maaned, men udfoldelsesmulighederne var tilsvarende smaa. Fast besluttet paa en industriel karriere og med et rimeligt underlag af kemisk industri indenfor realistiske køreafstande, fandt vi stedet egnet for varigt ophold. Vort grundlag var derfor i orden for investering af 6000 kr., som var byens pris for de indtil da saa "usælgelige" grunde. Saa kunne vi ogsaa blandt de første bygge hus beliggende tæt ved en skovkile og ud til selve Højdedragets skrænt med by og sø liggende ret for. Fjernest bag søen rejste Ejer Bavnehøj sig. Fem kirker kunne udpeges i synskredsen, men i det daglige blev det, det lang kig og søens evigt vekslende vandspejl, vi værdsatte højest.

Huset var efter tidens standard paa 100 kvadratmeter, men havde dertil et 40 kvadratmeter udhus sammenbygget med hovedhuset. Huset rummede soveværelse og to børneværelser blandt andet og alle rum kunne opvarmes med et centralfyr. Brændselsolie til 25 ører per liter opmuntrede til lyse stuer med store vinduer og nye normer for boligopvarmning. Hele denne herlighed byggedes for 60.000 kr. og magtedes netop med en aarsløn paa 24.000 kr. Senere blev tilføjet en stuefløj med en lille kælder under. Endnu en ombygning gav til sidst huset et tag med høj rejsning og udnyttet tagetage, og etagearealet endte dermed op paa ca. 300 kvadratmeter. Det største loftsværelse fik med gennemfaldende lys og et højt loft, der skraanede helt op i tagkippen, en ganske særlig og indtagende karakter. Her staar Nete’s store kontrémarchvæv, rokken og trendbordet. Under de frie hanebaand hænger nyspundet uld og farvede garner. Der er masser af materialer, et tegnebord saa stort og stabler af tøjskitser og tegninger et rigtigt værksted. I tagetagens anden ende er et større disponibelt rum samt mindre rum til oplag, mørkekammer og saadant og allerøverst over hanebaandet kan alt mellem himmel og jord gemmes bort.

HAVEN. Først var der nybyggerhaven, aabent og forblæst. Saa kom legehaven, der aaret rundt tiltrak egne og naboers børn. En telefonpæl blev rejst og figurerede som totempæl. Halve pæl i halvkreds rundt om gav samling om en baalplads for bagning af snobrød. Fire pæl med en platform øverst dannede et taarn tilgængelig med rebstige. Underneden ophængtes endnu en platform med et telt. Dertil kom en gynge som fast element - ellers var alt omskifteligt efterbehov.

NYE TIDER. Tiaaret efter 2. Verdenskrig gik med at slikke saarene. Da kræfterne var genvundne, var der saa meget mere at indhente. Hjulpet frem af den teknologiske udvikling i krigsaarene og som stadig øgedes, føltes væksten i tresserne som en enorm forandring, der vendte op og ned paa mange begreber og skabte nye værdinormer. Ting, som i princippet nok var kendt fra tidligere, trængte ind i dagligdagen. Køleskabet gav stødet til ophøret af mælkemandens daglige leverancer og sammen med hjemmefryseren lagdes grunden til en omlægning i dagligvarehandelen.

Bilen reducerede behovet for nærbutikken og skilte industri og boligomraader. Fremstillet og drevet af billig olieenergi fra Mellemøsten holdt maskinerne deres indtog overalt. I landbruget klaredes en stadig større produktion af stadig færre hænder, fordi maskiner, kunstgødning og kemiske bekæmpelsesmidler afløste traditionelt haandarbejde, og landboernes andel af den samlede befolkning sank under 6 %. Fra landbruget kunne derfor rekrutteres til væksten i industri og offentlig sektor. Den billige energi gjorde fjerne rejsemaal overkommelige for menigmand og med den nye velstand steg rejseaktiviteten enormt. Det føltes som om Verden skrumpede. Det nye fjernsyn bragte fjerne begivenheder direkte ind i vor stue og de billige flyverejser gjorde disse nye indtryk virkelige og nærværende. Det mest betydningsfulde var dog arbejdsreduktionen, der kortede arbejdstiden ned til 8 timer daglig med frihed baade lørdag og søndag og dertil 3 5 ugers ferie aarligt. Denne fritid skabte fundamentale nye muligheder, nye behov og for mange ogsaa nye problemer.

FRITID TIL SØS. Endnu inden soldatertjenesten var afsluttet, havde vi købt en lille folkevogn. Den skulle snart blive brugt erhvervsmæssigt i det halvandet aar, jeg var konsulent for det svejtsiske medicinalfirma Geigy, men den blev ogsaa et vigtigt instrument for fritiden. I den og dens mange afløsere kørte vi landet rundt. Mens børnene var smaa, blev det mest til korte eendagsture, senere camperede vi i telt. Paa et tidspunkt anskaffedes en større og mere komfortabel model med den bagtanke, at vi skulle ud at se Europa. Det blev til en tur til Sverige og ikke mere. Rejseaktiviteten var blevet for intens. Veje, kyster, byer, ja kort sagt alt var haardt udnyttet af turisme. Det blev derfor en anden og mere upaaagtet interesse, der tog over for vort vedkommende. Søen, der hver dag laa foran os, og retten til at lægge en baad ved bredden, opmuntrede os til at anskaffe en 11 fods glasfiberjolle og en beskeden paahængsmotor. For første gang kunne vi fødte landkrabber bevæge os paa vandet efter eget forgodtbefindende. Det blev til mange dagture. Søen var spændende. Vi kunne gaa paa opdagelse. Kalvö, Sct. Thomas og Æblö laa tæt ved og længere borte Sct. Helene. Paa den modsatte bred nær Hylke havde et grusleje skabt en 100 m kunstig sandstrand, stort set kun tilgængelig fra søsiden - et herligt udflugstmaal. Paa varme aftener badede vi midt paa søen iført svømmeveste. Kun faa udnyttede de muligheder, søen bød paa, og vi nød og lærte at værdsætte denne uforstyrrethed. Langsomt fremkom ønsket om bedre ly og overnatningsmulighed. Det krævede en større baad, der atter krævede mere vand. Via et kortvarigt eksperiment med en 30 fods motorbaad, Agnethe, som vi søgte at udnytte erhvervsmæssigt, fik vi vor første havgaaende sejlbaad. Det var Sørine, en Vega paa 27 fod bygget i Sverige af glasfiberarmeret polyester. Et par aar senere afløstes hun af Ingeborg, der ogsaa var svensk bygget. Det var en rummelig sødygtig sejlbaad paa 31 fod en Maxi 95 tegnet af Pelle Petterson. Ingeborg fungerer tilfredsstillende og ser ud til at holde os ud. I ferierne bringer hun os til de danske Kattegatkyster og Bohus Lens skærgaard. I weekends naar vi øer og havnebyer i det sydlige Kattegat. Nye sejlere kommer til og de gamle havnebyer er eftertragtede udflugtsmaal saa uforstyrretheden varer næppe ved. Havets natur er dog uforanderlig og dets barske sider giver en kraftig og vedholdende sortering blandt dets gæster. Det aabne vand og de fjerne maal byder derfor fremdeles paa naturlig stilhed og rekreation.

FRA LAND TIL BY. Opvokset i et Grundtvigiansk hjem med afstandtagen fra eksamensskole, den sorte skole, maatte Nete sammenstykke en uddannelse paa anden vis. Det blev gennem højskolen og det blev i musiske fag, gymnastik, folkedans og musik. Dertil kom en regulær haandværksmæssig uddannelse som syerske. Baade musikken og syningen kunne give levebrødet, men hele konstellationen sigtede i højere grad mod en lærerstilling ved højskolen. Det underlag, som landbefolkningen havde udgjort for højskolen, var imidlertid svundet ind. Kernen var borte og med den ogsaa højskolens ide. Den skulle senere forny sig og finde nye former. Gennem gunstige støtteordninger opfordredes befolkningen til at anvende mere fritid i voksenundervisningen, og tusindvis af aftenkurser bragte liv til skoler og forsamlingshuse landet over. Kontrol og kvalitetsstyring af fritidsundervisningen paahvilede amterne og udøvedes gennem fagkonsulenter. Nete fik en saadan stilling i Aarhus amt. Det var en god inspirationskilde og sammen med praktisk undervisning blev det ankerpunkter i et udad rettet arbejde.

I mit hjem var der ingen afstandtagen fra eksamensskolen, men ej heller nogen tradition for den. Sognet havde vel præsteret et par studenter alt i alt og der var langt til nærmeste eksamensskole og endnu længere til et gymnasium. Selvom jeg var selvskreven til at overtage gaarden, fraraadede far det. Nok havde maskinerne gjort arbejdet lettere, men de var i lige grad nødvendiggjorte af afvandringen fra landet, og bondens virke var blevet mere ensomt, brydsomt og mindre fortjenstgivende. Folkeholdet var forsvundet og gaarden var ikke længere det helstøbte virkefelt for mennesker, det havde været. Skriften paa væggen var tydelig. Noget usikker paabegyndte jeg en akademisk uddannelse. Første skridt var det mest ligetil. Det gik over Øster Vraa Realskole og Aalborg Katedralskole. Det næste skridt blev mere tilfældigt. Det blev en apotekeruddannelse begyndende med discipeltid paa Hundborg Apotek i Thy, og som bogstavelig talt sluttede med farmaceutisk kandidateksamen. Udenfor apoteksverdenen lokkede industrien med mere spændende udfoldelsesmuligheder. Nogle læreaar ved FDB’s fabrikker og fem aar hos ingeniørfirmaet Karl Krøyer gav en professionel baggrund i innovation og produktudvikling. Denne linje er siden fulgt i et dagligt arbejde for Grindstedværket, der i dag er det største jyske foretagende i kemisk industri.

Oprundne af nordenfjords bønder er en bytilværelse ikke ligetil. Alt i alt føler vi dog at omstillingen er lykkedes for os.

MEN HVAD NU? I begyndelsen af halvfjerdserne kom de første varsler om knappere og dyrere olie. Danmark var næsten helt baseret paa olie som energikilde. En langsom omlægning til kul og eventuel kernekraft er begyndt, men omlægningen er ikke problemfri. Den vestlige Verden er afhængig af olien som var det et narkotikum. Stormagterne søger at sikre deres interesse i den arabiske olie. Russerne har invaderet Afghanistan for at bedre deres strategiske position, mens USA i hast forbereder nye flaadebaser til erstatning for den støtte, de tidligere havde i den nu styrtede iranske shah. I den arabiske Verden har indtægter fra olien foraarsaget langt større omvæltninger i dagliglivet end i vort og i reaktion har der rejst sig en ideologisk islamisk revolution vendt mod vestliggørelse af deres levevis og som nu truer styret i flere lande i omraadet. Denne udvikling og olieprisen hænger sammen. Fyringsolie koster i dag ca. 2,50 kr. per liter. Det griber ind i mange ting og betyder generelt en opbremsning af den økonomiske vækst.

For mange vokser transportomkostningerne til arbejdspladsen sig belastende. Total opvarmning af vore huse er ikke længere økonomisk forsvarlig og overalt sættes spareforanstaltninger i værk. Efterkrigstidens boom er ovre. Der er dog en vældig inerti i systemet. Universiteterne er fyldt til bristepunktet og halvdelen af alle unge søger en gymnasial skoleuddannelse. Staten understøtter energisk det velfærdsmønster, vi før tjente til, men som vi nu laaner os til, og udlandsgælden tager til med rekordagtig fart. Kurverne er brudte. Hverken i vore forældres eller vort eget erfaringsgrundlag finder vi en klart synlig ledetraad. Vel er mulighederne for vore børn langt righoldigere og mangfoldige end nogensinde, men valget er ingenlunde lettere. Det bedste aktiv synes at være en grundig basisuddannelse og vilje og atter vilje til at tilpasse sig og begaa sig i nye omskiftelige tider og maaske evnen til at bryde op, rejse og finde frugtbare omgivelser. Er man født til frihed, er intet andet end frihed antageligt.

Skanderborg, december 1980.


PENSIONISTHAVEN. Haven startede som en nybyggerhave, blev til en legehave og er nu i 90'erne omlagt som en pensionisthave med blomsterbede og krydderurter.


Sin lidenhed til trods rummer det kredsrunde østlige bed et halvt hundrede røde roser, et halvt hundrede forskellige krydderurter foruden grøntsager.
Det mindre vestlige bed har blaabær, timian og rododendrons. Bagved findes drivhuset med blaa druer. Et kæmpe hul allernederst i haven skjuler kompostdynger og mere vildsomme planter og her løber grunden ud i fælleden. Endelig er der rundt om blevet plads til frugtbuske og lidt blomme og pære.
Halvdelen af forhaven er skærmet af hæk og bruges til morgenspisning ude og mange gøremaal. Et halvtag mod vest skærmer for brænde med mere. Resten bruges til parkering af biler.


Bag huset ved kældertrappen gemmer varmepumpen sig.
Terrassen mod syd er til aftenspisning med grill og ophold om sommeren. I lune sommeraftener rykker vi ned paa plænen i bunden af haven, hvor skoven synes nær og søen kan ses helt ud mod Kalvø i øst.

S/S INGEBORG: Ingeborg blev bygget paa Mölnlyckes værft i Åmål oktober 1975 og fragtet til Horsens Havn. Sammenlagt sejlede vi efterhaanden et par maaneder om aaret og den skulle afløse Sørine og give os mere plads. Ingeborg skulle vise sig at være særdeles velsejlende i al slags vejr. Den gaar nu ind i sin 22. sæson, bedre udrustet end nogen sinde. Sattelitnavigation giver positionen med faa meters nøjagtighed og tillader sikker navigation i det vanskeligste farvand. Solceller sikrer os strømforsyning ved lange ophold i skærgaard og ankergrejet betrygger nattesøvnen selv ved aaben kyst.
De bedste ankerpladser er dog ved Knudshoved, Langöre, Begtrup Vig, Knebel Vig eller blot i Lögten Bugt.
Ingeborg har i dag havneplads i Norsminde.
Skanderborg, december 1996.



Højdedraget: 56o2,26'N 9o57,14'Ö. Vindmøller ved Ejer: 55o58,83'N 9o49,03Ö
Ref.: Topografisk Atlas 1:100.000 CD-ROM 1996.