DANSK MAXI 95 KLUB, december 1979.
Knobreglen er en formel til beregning af den fart, en sejlbåd gennemsnitlig kan opnå ved en hvilken som helst vindstyrke. Reglen er udformet således:
K = ((L + B) x Al + G x A2 + S-2 x H x AR x A3)
/ ((W x PF)-2 + V-3) x M)
er bådens gennemsnitlige fart i knob.
L , B og G
måles og bestemmes som angivet i handicapreglen "Scandicap".
S
er sejlarealet målt og beregnet som i Scandicap, men med spilertillægget
beregnet som 20% af det areal, spileren er større end halvdelen af det
øvrige sejlareal. (Scandicaps spilerfaktor bortfalder).
Al
= a-2 x 1,15 + a3 x 0,0006 + a2 x d
x 0,0035 ,
A2 = a x 0,5 + a3 x 0,001 + (a + 4,5)
x a x d x 0,0035 ,
A3 = (a x (1,0 + d x 0.12 + (a + 4,5))
x r)) / )a-2 + (a + 4,5)2 x a x 0,017) ,
er
faktorer for vindstyrken.
a = vindstyrken målt i meter pr.
sekund.
d = D-3 x (1,0 + D/V), er et udtryk for
bådens evne til at gå gennem søen, bestemt af bådens vægt og vægtfylde.
r = 0,055 x Ss-2 x H / D-3
x G, er et udtryk for i hvilket omfang sejlarealet må mindskes ved stigende
vindstyrke og kan øges ved svag vind, bestemt af rigningens udformning
i forhold til bådens vægt og stabilitet.
Ss = P x 0,5 E +
I x 0,75 J, er et standard sejlareal bestemt af rigningens udformning.
(Da mastemålet I ikke besternmes ved scandicapmålingen, kan sejlmålet
Tmax indtil videre benyttes i stedet). For bådtyper, hvor spiler og
genua ikke er tilladt, ændres 0,75 J til 0,5 J, og er en af delene tilladt,
ændres til 0,6 J.
H = 1,0 + 0,05(0,4 P + F)-2
+ 10-2), er en faktor for sejlets varierende effektivitet,
bestemt af sejlcentrets højde over vandoverfladen.
D = bådens
deplacement angivet i tons eller m3.
W = 1/3 x
(L x (B+G) + LK x G), er et tilnærmet udtryk for størrelsen af
bådens våde overflade (undervandsskrogets overflade).
V =
1/3 x (L x (Bmax+B) x F) + D, er et tilnærmet udtryk for bådens rumfang.
F = bådens fribordshøjde målt til skandæk eller overkant
fast ræling på det sted, hvor G måles.
LK = bådens (kølens)
længde målt ved bådens halve dybdegang på det sted, hvor G måles.
M = 1,0 + (0,02 W / D x L), er en faktor, der korrigerer for
den omstændighed, at den våde overflade ved små både forøges forholdsvis
meget ved bådens bemanding, samt at forholdet mellem våd overflade og
deplacement ved små både er uforholdsmæssigt stort. .
AR =.
rigfaktoren, der er for Bermuda 1,00,Yawl 0,98, Ketch 0,96, Gaffel 0,94,
Sprydsejl 0,93.
PF = skruefaktoren, der er uden skrue 1,00,
foldbar 1,005, vridbar 1,01, fast tobladet 1,06, fast trebladet 1,01.
Sidder skruen i udskæring,
forøges
faktoren ved fold- og vridbar med 0,02, men er uforandret ved fast skrue.
KNOBREGLEN
Gennemsnits data for Maxi 95:
L = 8,515
B = 2,568
G = 4,228
Bmax = 3,2
Sejl:
For
= 23,8
Stor= 18,2
Spi1er=50,5
D = 4,2
F = 1,0
LK = 2,1
AR = l
PF = 1,005
Tmax= 11,55
p = 10,61
E = 3,41
J =
3,31
S = 47,93
Ss = 46,82
H = 0,956
r = 0,0528
d
= 1,943
W = 22,249
V = 20,571
M = 1,012
For a = 12 er Kmax= 6,41.
Knobreglen er udarbejdet af Henrik Andersen Åbenrå Sejlclub og giver virkelighedstro sejltider
Lars Thomsen