DANSK MAXI 95 KLUB - December 1979
MAXI SEARCH:
TRANSLATE:
MAXI INDEX

Marselis Marina
Vis stort kort

 DANSK MAXI 95 KLUB december 1979


REFERAT fra SOMMERSTÆVNET 1979 i KORSHAVN.


 Sommerstævnet blev i år holdt i Korshavn, Fyns Hoved, 4 - 5 aug. Sommeren 79 kan vist kendetegnes som kold med megen blæst. Det var derfor helt utroligt, at de dage, stævnet løb af stablen, havde sol og kun let til frisk vind.


De forskellige både med besætninger dukkede op i løbet af fredagen. I alt 8 både mødte op. Vi samledes om aftenen på færge- hotellet til en øl og morgendagens kapsejladsbane blev livligt diskuteret. Lokalkendte hævdede, at vi havde lagt banen i det værst tænkelige område med høje toppede søer, når vinden var i vest og strømmen nordgående - så der kom mange nye forslag på bordet.


Søndag viste sig smilende fra begyndelsen, med solskin og let vind. Det viste sig, at den oprindeligt planlagte bane var vindmæssig ideel for dagens sejlads. Banen var ca. 25 sømil og gav 2 lange Rumskødssejladser og et dejligt afsluttende kryds.


Det blev Ivar Dons og Frede Vinum, der lagde sig alene i spidsen. Ved krydsmærket gik Dons under land for at få mindre sø. Vinum tog chancen og stak til havs. Dermed var løbet afgjort. Ivar Dons i Knøsen vandt klart med Vinum i Famcat på 2. pladsen og Benny Zebis i Lobe på 3. pladsen. Det var en dejlig sejlads, vinden friskede under sejladsen noget op, således at nogle af bådene måtte smide spileren.


Om aftenen havde vi præmieuddeling på Jægerhotellet. Den udloddede halvmodel fra Pelle Petterson måtte Frede Vinum aflevere til Ivar Dons. Desuden havde Pelle Petterson udloddet en stor pakke raketter, der blev brugt til supplerende præmier.


Søndag formiddag var vejrguderne stadig med os, og vi samledes på broen til skippermøde kl. 9. Alle besætninger fik ordre til at stille i land kl. 10 medbringende storsejl i pose samt l pilsner eller l sodavand per besætningsmedlem. Først når hele besætningen havde tømt deres flasker, måtte man gå i gang med at sætte storsejl ( til stor jubel for børnene, der var de hurtigste til at tømme deres flasker ). Det skal indskydes, at Ivar Dons kom let om'."ved det - han var den eneste, der havde to storsejl, og det var der ikke taget højde for. Banen var på ca. 8 sømil. Benny Zebis vandt - med motoren gående under hele kapsejladsen for fulde omdrejninger. Efter kapsejladsen mødtes vi i land til præmieuddeling, l flaske Gammel Dansk. Alle hjalp flittigt Benny med at tømme den.

Vi var alle enige om, at det havde været et vellykket stævne, og vi hilste hverandre På Gensyn i Korshavn næste år.
                                                                                  Birthe Thomsen