• Home
• INGEBORG
• MAXI 95 Klub
• Tegninger

DANSK MAXI 95 KLUB december 1982

M A X I  9 5 M A S T o g R I G

Whitbread Race kostede et stort antal rigfejlog ialt 9 afmastninger. Kun få fejl kunne forklares alene ved de belastninger sø og vind påførte bådene. Nej, ondets rod var især at finde i fejlkonstruktioner og mangel- fuld vedligeholdelse, og er riggen tæret skal der mindre til end en tur jorden rundt med Whitbread, for at nikke masten af - det kan også en del 95-sejlere tale med om.

Hvad kan vi gøre udover at tegne en forsikring? Ja, begynder vi helt fra bunden, så skal vi een gang for alle forsikre os om at fundamentet for mastestøtten er massivt udstøbt uden luftblærer, der kan få under- laget til at fjedre. Vi kender eet tilfælde herhjemme, hvor underlaget gav sig og mastestøtten skred agter ned i motorbrønden og blev stoppet af svinghjulet.

Selve mastestøtten skal være kraftig nok. Det var den ikke i de første både. Efter byggenr. ca. 350 begynder værftet at montere kraftigere støtter, men det sker ikke konsekvent før efter byggenr. ca. 400. De nye støtter har samme ydre mål som de gamle men godstykkelsen er større især i hjørnerne. Til forstærkning af de tynde støtter fremstilledes et halvt meter langt rør, der tæves ned gennem dæksbeslag og helt ned i mastestøtten som foring. Problemet med de tynde støtter var sammen- synkning af de øverste 3-4 cm, der hvor støtten går op i dæksbeslaget. Rokkebevægelser fra masten i hård sø og et stort søjletryk kan i forening gøre-disse støtter bløde i toppen og fremkalde en ud- eller ind- buling, der afkorter røret med op til et par cm.

Mål i cm:

DANSK MAXI 95 KLUB

Mast og rig.

december 1982

Det franske firma, der leverede de sorte PP-master er gået konkurs, hvilket næppe kan undre nogen. Begrundelsen for at købe i Frankrig kan næppe have været andet end pris, men det har været dyrt at spare på mast og rig. Nu har Selden overtaget leverencerne - det er Verdens største fabrik for master - og kvaliteten er stærkt forbedret. Som noget meget væsentlig har Selden sat en fod på masterøret og søjletrykket overføres mellem støbte tab og vugge i en tværgående midtlinie i modsætning til før hvor trykket let kom til at ligge i mastens hæl eller tå.

Ser vi til vejrs, har vi et næsten 12 m langt masterør med saling placeret et stykke under midten. Denne opdeling giver problemer for de tynde master, idet det øverste lange stykke ikke kan holdes ret under stort sejlpres. Det vides ikke om dette har forårsaget brud, men udb'øjningen er stor og ser fare- truende ud i hårdt vejr, og kan meget vel være anledningen til værftets valg af en kraftigere mastedimension. En diamant som vist på omstående skitse har været afprøvet i tre år med til- fredsstillende resultat. Diamanten er i 4 mm wire. Lignende løsninger med wiren ført til dækskinne er også set, men de er ikke lette at sætte an og bidrager også med øget søjletryk, hvilket er meget uønsket. Som en biting opnår man med diamanten, at toplanternen praktisk taget aldrig fisker storsejlsfaldet. Kontroller om din egen mast bøjer ud mellem saling og top - det skal ske i rigtigt hårdt vejr - og er der udbøjninger over og ~_~er saling som en svag 3-talskurve, bør du gøre noget ved det.

3-tals udbøjning. Udbøjning er størst over saling og er her skitseret stærkt overdrevet .

Udbøjningen af de tynde master hænger sammen med salingens placering og kunne lige så vel være løst med en ekstra saling. Med kun een saling forholdsvist lavt placeret bliver top- vantets vinkel mod mast lille. Vinklen er kun 8°.14-15° er ønskværdig udfra et sikkerhedssynspunkt og 100 anses som et minimum. Med en meget spids vinkel bliver trækket i topvantet og mastens søjletryk stort for en sideværts belastning. Udover
at belaste vant og mast, kan det også øge tvist i selve salingen.

DANSK MAXI 95 KLUB

Mast og rig.

december 1982

Adskillige master er segnet p. gr. a. støttens eftergiven - en enkelt mistede riggen to gange, førend denne årsag var kendt. Vi har ikke rapporter om virkningen af indsatte foringer, men anbefaler alle at benytte disse foringer eller montere en ny kraftigere støtte, hvis båden ikke allerede har en sådan.

 95'erens mast er ejendom- melig ved ikke at have en mastefod, men støtter roden direkte i et dæksbeslag.
Dette beslag var på de første halvthundrede både opsvejset i rustfri plade og til senere både i støbt letmetal som vist på skitsen. Omtrentved byggenr. 350 øges maste-
  rørets omkreds fra 48 cm til 53 cm og dæksbeslaget bliver tilsvarende større - især afstanden fra forkant af mastestøtte til forkant afmast bliver forøget. Dette dæksbeslag kan revne. Forøgelsen af masterørets omkreds kan tænkes at øge risiko for revnedannelse, fordi vægtarmen fra mastestøtte til forkant af mast forøges. Det kan frygtes at indsættelse af foring i mastestøtten nu istedet for at overføre kræfterne til masterøret øger belastningen på dæksbeslaget, der har fået nedsat bevægelsesfrihed. Når dæksbeslaget revner, synker hele dækket og mastestøtten trykkes en halv snes cm op i masten. Dette er sket i en del tilfælde herhjemme og jeg har haft lejlighed til se en begyndende revnedannelse.
                                                                                

P.P. var forrige år helt udgået for reservebeslag  og sejlerne var overladt til selv at få smedet nye. Skader på dæk og rig kan blive betydelige, så inspicer omhyggeligt beslaget  hvert år for fine revner- og sejl ikke ud, hvis derer det mindste ansats til

DANSK MAXI 95 KLUB

Mast og rig

december 1982

Masten står så længe afstivningen holder og en forebyggende kontrol af de svage steder bør ske hvert år. De svage steder i vant og stag er enderne, terminalerne. Hårdest rammes de nedre terminaler, fordi saltet her lettere opbygges og fremmer korrosiono Stød og slag fremmer korrosionen og forstaget synes mest udsat. PP-wirer har påvalsede terminaler. De ser kønne ud og kan erfaringsmæssigt holde i mange år. Det gør de bare ikke altid og det er meget svært at se hvor langt fremskreden korrosionen er, førend brudgrænsen er tæt på. Terminalen på kickingstrap tærer over helt i bund efter 4-5 år på adskillige både. Undersøgelse af bruddet viser, at der intet er gjort for at hindre korrosion. Når terminalerne skal skiftes, bør over- vejes korrosions hæmmende løsninger. En Norseman eller en STA-LOK terminal med indre kegle er absolut at foretrækkeo Den kan fyldes med silikonegummi inden samling og så kan man selv sætte den på og for den sags skyld også åbne den for kontrol. Den belaster heller ikke de ydre tråde så hårdt, fordi den fordeler lasten på samtlige tråde i wiren.

for kicking-strap og stor-
skøde udsat for korrosion. 
øjerne ryger ud af bommen efter få år. Stød og saltvand indvendig i bom gør en ende på svejsesømmen. Det er bedre at udskifte med U-bolte og underlagsplade. Man går ind fra nokken og med det nye beslag tapet på en lang kæp, kan man let lirke det på plads i det gamle hul.

Ja, mast og rig har undergået en betydelig udvikling til det bedre og den nuværende løsning fra Selden må siges at være god. Man kan blot ikke lade være at tænke på, hvor godt det kunne være gjort, om Selden fra starten havde fået lov at lave det korrekt uden overdreven spareiver. En forklaring på at det ikke gik således kan måske være, at PP fra starten havde "tænkt" båden som en familiesejler med mindre sejl og deplacement end i dag, og ikke i vildeste fantasi havde forestillet sig at vi sejler bådene så friskt som tilfældet er. Givet er det - når grejet er i orden, kan vejr og vind ikke holde en 95'er tilbage. LT 82