S/S Ingeborg af Marselisborg

| Links til eget brug | Originale Maxi 95 tegninger | Brugte dele til salg | Dansk Maxi 95 Klub
Erfainger med rullebom, rullegenua og kutterstag

Rullebom. 

Fordele i forhold til det gamle storsejl, der blev sat fra dæk.

1. Bommen virker som tagrende og leder regnvand ud nær masten.

2. Sejlet har forstærkninger isyet ved de to nederste sejlpinde og har reelt to reb, idet sejlet bør rebes til en sejlpind.

3. Sejlet står roligt og flot takket været de gennemgående sejlpinde.

4. Sejlet kan sættes fra cockpit.

5. Det hjælper på den møjsommelige bjærgning, at sejlet så til gengæld er pakket, når det er nede og en fiks bompressenning lukker hurtigt og nemt for sejlet.

Ulemper i forhold til det gamle storsejl.

1. Sejlet er tungt og langsomt at sætte, fordi ophalet skal trække rullesystem og ekstra blokke. Rorgænger kan dog hjælpe til, fordi sejlet sættes fra cockpit ellers kræver det spil.

2. Sejlet er besværligt at bjærge, idet der skal holdes kontra i ophalet. Det kræver øvelse at fire ophalet i takt med indrulningen. Det sidste stykke af rullelinen er så tyndt, at det skærer i hænderne og det sidste del af sejlet kan derfor kun tages ned på spil. Den tynde line til sidst skyldes at rullen for rebelinen er for lille.

3. Rebning kan ikke foretages forlods inden man står ud af havnen som i "gamle dage". Bjærgning og rebning kræver, at båden går i vinden og det er ingen spøg i hårdt vejr - og det er jo i hårdt vejr, sejlet rebes.

4. Bommen er tungere end den gamle og der er stor kraft i en bomning. En gaj - en bomnings preventer - er nødvendig i agterlig vind.

5. Under bjærgning i hårdt vejr kan det gå så galt at sejlet kiler sig op mod den forreste endeplade og ikke kan komme hverken op eller ned. Den forreste endeplade kan ikke løbe med rundt.

6. Der medleveres ingen vejledning i brug og vedligeholdelse. Sejlet kan eksempelvis ikke demonteres og bommen kan ikke justeres.

Rullegenua.

Det leverede sejl var 30 cm for langt og 60 cm for smalt. Et nyt skal sys. Vi håber vi når at få sejlet med det i år.

 

Overvejelser om rigningen

En 7 mm wire er designet for en arbejdsbelastning på 2 t. Undervant danner en vinkel på 4,3 grader med masten. Kræfternes parallelogram viser en agterstræbende komposant på 150 kg. Forestiller man sig masten lænet agterud så vinklen mindskes til 2 grader (kortning af undervantet med 11 mm) svinder den agterstræbende komposant ind til 70 kg. Det viste sig i praksis at være for lidt til at holde midten af masten i ro og masten svippede frem og tilbage i hård vind. I PS 100 danner agterste og forreste undervant en vinkel på 14 grader og de to undervant trækker følgelig 245 kg hver vej. Der er meget mere at give af og masten kan derfor lænes mere tilbage på en PS 100 end på en Maxi 95. Besigtigelse af PS 100 tilhørende den tidligere altvindende ejer af MAXI 95 ARGO viste ret mast uden antydning af krumning. Samme iagttagelse hos PS 100 fra Holbæk.

Ved rigning af Ingeborg blev rulleforstag fremstillet for langt. Som kompensation forsøgtes agterstag kortet. Når masten føres agterover svinder undervantets evne til at føre midten af masten agterover.  Undervantet går blot lige op uden at kunne trække agterover. Enhver opstramning af agterstag (hanefod) førte blot til forstærket krumning af masten uden at forstaget blev rigtig tot. Man fik den fornemmelse at man med hanefoden kunne bøje begge ender sammen på masten uden at riggen blev særlig tot. Derfor er forstaget afkortet og masten ført tilbage i oprindelig stilling så masten kan holdes ret og riggen tottes hårdt.

 


| Top of Page |

Lars Thomsen, Højdedraget 3, DK-8660 Skanderborg, Denmark
Tlf.: +45 8652 0256. Fax: +45 8793 0101 admin@starch.dk