Præliminæreksamen - 60 Års Jubilæum
REAL SEARCH:
TRANSLATE:
REALEN INDEX


Vist og Poul

Realskolens 60 års jubilæum
Foto modtaget fra Mogens.Klik for større foto.
Vist og Poul

60 års jubilæum blev afholdt 12. juni 2010 på Restaurant Hedelund i Brønderslev.

Gunnar og Mogens havde lagt et fint program for os. Else havde doneret velkomstdrink. Til vor underholdning var indlagt en rundvisning af 11.000 rhododendronbuske - de fleste endda i blomst - men intet kunne måle sig med den "spontane" underholdning under middagen af Visti på trompet og Poul på harmonika. Forståeligt nok blev de udpeget til jubilæumsudvalget, der skal stå for 65 års jubilæet på Sjælland. Visti have betænksomt medbragt danske sange og med det afgående udvalgs "Skuld gammel venskab rejn forgo" sluttede vi endnu en hyggelig dag sammen.

Østvendsyssel Folkeblad, Tirsdag 13. juli 2010: 11 elever fra Østervrå Realskole har netop været samlet i anledningen af, at det var 60 år siden, de gik ud af skolen. I 2000 mødtes 14 tidligere eleven fra afgangsklasse 1950 pa Østervrå Realskole til deres 50 års jubilæum. Forleden – 10 år senere - havde to klassekammerater, Gunnar W. Andersen og Mogens Boye Olesen, Brønderslev sat deres tidligere skolekammerater i stævne, denne gang med ægtefæller, til klassens 60 års jubilæum. Det lykkedes at samle 11 ud af de 16 afgangselever. To er døde og tre var forhindret. Gunnar og Mogens havde lagt et fint program til rette med sammenkomst på restaurant "Hedelund" i Brønderslev, hvor selskabet hyggede sig over frokost. Herefter gik turen rundt i den smukke Rododendron-park, inden det blev tid til en velfortjent kop kaffe og gruppebillede. Aftenens festmåltid fik ekstra dimension med den spontane underholdning fra Visti på trompet og Poul på harmonika. Ikke uventet blev de to udpeget til det nye jubilæumsudvalg, der skal stå for 65 års jubilæet, som skal foregå på Sjælland, da indtil flere af deltagerne bor her.

Billedtekst: På billedet ses de 11 klassekammerater ved 60 års jubilæet. I parentes ses, hvor de boede dengang. Bagerst fra venstre: Hans Ove Konnerup Møller (Sæsing Mejeri), Bendt Albert Kristensen (Bødkerlund), Mogens Bøye Olesen (Elsig). I midten fra venstre: Gunnar Willy Andersen (Thorshøj Mejeri), Poul Klingberg (Østervrå Boghandel), Ove Svendsen (Østervrå), Olav Thomsen (Hallund). Forrest fra venstre: Poul Holm-Petersen (Ormholt), Agnethe Ottesen (Hallund), Erna Emming (Østervrå) og Egon Visti Andersson (Tårs). Se også: http://www.starch.dk/private/realen/realjubel60.asp